Kernehuset ligger smukt i udkanten af Ans By, for enden af en villavej med udsigt til Tange sø.
Bofællesskabet Kernehuset består af 12 lejligheder, der indeholder stue med lille køkkenafdeling, soveværelse og stort badeværelse. Lejlighederne er på 35 m2 og har egen terrasse. Fra lejlighederne er der direkte adgang til fællesarealerne. I Kernehuset fællesareal er der blandt andet køkken, bryggers, spisestue, stue, overdækket atriumgård og servicerum. Derudover forefindes cykelskur, depot, drivhus og værksted.
Kernehuset er oprettet som et § 105-tilbud efter almen boligloven, og den enkelte beboer tildeles støtte efter §83 – 85 i serviceloven.
Der kan søges boligstøtte.
Kernehuset udefra