Pædagogiske metoder

I Kernehuset tager vi udgangspunkt i det hele menneske, at hvert menneske er unikt og har individuelle behov og skal have mulighed for at træffe egne valg.

Vi benytter os af den pædagogiske metode KRAP til at støtte personalet i at hjælpe beboeren til at se muligheder i stedet for begrænsninger og til at se ressourcer i stedet for handicaps.

KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og går i al sin enkelthed ud på at se på mennesket med positive øjne og hjælpe og støtte dem i at være aktører i eget liv.

Derudover benyttes handleplaner, statusrapporter, netværksmøder, visuelle hjælpemidler, skemaer og andet fra den kognitive model.

Link til: www.krap.nu